Dressursadel
En sadel til dressur adskiller sig fra en springsadel ved, at dressursadlen har lange sadelklapper, der er lige I fremkanten. En dressursadel har et sæde der er dybt til halvdybt (semidybt) for at hjælpe rytteren til en velbalanceret position og for at tillade rytteren at have benene næsten strakte langs sadelklapperne. Rytterne sidder på sine sædeben og centreret I sadlen. Sædets udformning tillader rytteren at have et “drivende sæde”. Sadlen bør placere rytteren så, at rytterens skulder, hofte og ankle danner en lodret linie. For at give rytteren den fornødne støtte, har en dressursadel som regel store knæpuder eller schenkelstøtter. Disse kan være af forskellig konstruktion, længde og højde. Sadelklapperne kan være dobbelte eller enkelte (mono- eller singleflap).
Det er vigtigt, at sadelklapperne har korrekt længde for at give rytteren den korrekte støtte og for at undgå, at støvlernes kant ikke kommer til at kollidere med sadelklappernes nederste kant. Schenkelstøtten eller knæpuderne skal tilgodese rytterens behov bade med hensyn til udformning og I forhold til en korrekt. Stigbøjlelåsene er for det meste placeret således, at stigremmene hænger lodret og giver rytteren en lodret position. Sadelpanelerne eller sadelpuderne kan være af forskellig udforming og skal relatere til den enkelte hests anatomi. Nogle sadelpaneler er uldstoppede eller stoppet med syntetisk uld, nogle er I en såkaldt sandwich-konstruktion med uld eller syntetisk uld samt latex, andre sadelpaneler igen er med latex eller skum alene. Sadelkammeret skal være så bredt, at det tillader hesten at arbejde uhindret. Dog må panelernes placering ikke indebære, at sadelkammeret bliver så bredt, at panelerne for langt ude på hastens brystribben.
Dressursadlernes gjordsystem kan være af forskellig konstruktion, men alle har som regel nu om dage stopgjord indbygget. Gjordstropper er lange for at spænderne fra gjorden ikke skal genere rytterens ben. Der benyttes derfor en kort gjord, der er placeret nedenfor sadelklapperne. Nogle meget rutinerede ryttere af den klassiske skole foretrækker dressursadler med kun lidt støtte . Tendensen indenfor dressursadler har de senere år generelt gået mod mere dybde I sædet, højere bagsvindsel og større knæstøtte, hvilket desværre kan indebære, at rytteren taber en del af sin aktive ridning, idet rytteren kan blive for fixeret I sadlen.