Cathrine Dufour er et af de helt hotte navne ikke blot i dansk dressursport, men også på verdensplan. Hun er med lynets hast blevet en stabil og afgørende faktor på det danske senior landshold med Atterupgaards Cassidy – sin unge alder til trods!

INGDAM’S samarbejde med Cathrine Dufour startede for år tilbage. Cathrine havde haft mange sadelproblemer med Cassidy og kontaktede herefter Olof. Vi havde ikke tidligere samarbejdet med Cathrine. Olof konstruerede en skræddersyet Passier PN til Cathrine og Cassidy. Det var medvirkende til den fantastiske rejse for ekvipagen.

Cathrine har efterfølgende fået nye speciallavede Passier Optimum Mono, først til Cassidy og siden også Adax Sauterne og Bohemian, som giver hende endnu tættere kontakt til de fintfølende heste.

Cathrine udtaler selv, at det er den bedste sadel hun nogensinde har haft til Cassidy.

Om Catrine Dufour  

Det lå ikke helt i kortene, at Cathrine skulle være rytter, da hun bestemt ikke er ud af en hestefamilie. Cathrines hesteinteresse startede som 5 årig med at tage med en veninde på rideskolen, egentligt ikke for hestenes skyld, men mere for venindens selskab. Efter et par gange blev Cathrine alligevel hooked, og begyndte til ridning. 6 mdr. efter lukkede rideskolen og Cathrine kom derefter til, at gå til ridning på den lokale rideskole, Hvalsø Rideklub – 5 km. fra bopælen. Cathrine red 3 år på Hvalsø og fik derefter lov at få sin første pony, rideskoleponyen Sunny-Boy. Cathrine havde da en spirende springrytter i maven, men efter to afstigninger blev det dressuren, der sejrede!

Det blev hurtigt klart, at Cathrine skulle have en ny pony hvis hun ville drive det til mere. Her kom Charlie ind i billedet. Men der måtte flere ponyer til. Cathrine fik 1’er ponyen Consider, der var en noget af en mundfuld, men hun lærte meget af ham.

Efter 4 år fik Fam. Dufour mulighed for at købe superponyen Moonlight, der allerede havde gået en del år på det danske landshold. Cathrine startede herefter med at træne hos Rune Willum, der efter en insisteren fra Helle Merrald på Hvalsø Rideklub, indvilgede i at se nærmere på Cathrine. Rune var ikke meget for at undervise børn. Som Cathrine så sigende fortæller: ”Så red jeg på en cirkelvolte i det første halve år..”

Med Moonlight opnåede Cathrine utallige sejre og medaljer ved DM, Nordisk mesterskab og været i finalen ved Europa mesterskabet.

I 2007 blev det tid til at skifte til hest, godt nok var Cathrine kun 15 år på det tidspunkt, men hun havde gode juniorheste stående i stalden. Cadillac var en lidt større mundfuld end forventet, men allerede efter to år var de en del af det danske landshold. Aithon kom også til teamet, og med ham har Cathrine også opnået mange flotte resultater.

I 2010 kom Atterugaards Cassidy i stalden. Det var ikke ligefrem kærlighed ved første blik, men træner Rune Willum mente at det var en god hest, som kunne klare sig godt i U21 klasserne.

Det skulle dog vise sig, at Atterupgaards Cassidy kunne meget mere end det! Cathrine har med passion og flid uddannet ham hele vejen til international Grand Prix. Først i U25 og i 2016 startede rejsen som senior – i en alder af bare 24 år. Samme år opnåede Cathrine at blive Danmarksmester, blive bedste dansker ved OL med en 13. plads og bryde den magiske 80% grænse.

Cathrine lever og ånder desuden i dag for ridesporten på fuld tid – og har mange gode heste på vej.

2017 var et fantastisk år for Cathrine Dufour og Cassidy. De har udover at vinde senior DM igen været med til at vinde holdsølv til Danmark ved EM i Göteborg i august samt opnået to individuelle EM-bronzemedaljer.

Ikke nok med de flotte præstationer ved EM, så vandt ekvipagen i 2017 Grand Prix og Grand Prix Kür med mere end 2% ned til den mange dobbelte verdensmester Isabell Werth og Don Johnson!

Cathrine og Atterupgårds Cassidy har for anden gang været udtaget til at deltage i den præstigefyldte konkurrence Saab Top 10 i Stockholm i december 2017 sammen med Severog og Anna Zibrandtsen. Saab Top 10 samler ti af verdens bedste ryttere der rider om en samlet præmiesum på mere end 1,5 millioner kroner.

I 2018 er parret blevet Danmarksmestre for 3. år i træk. Desværre pådrog Cassidy sig en lille skade så paret måtte melde afbud til VM. Til gengæld har Cathrine haft tid til at give unge Bohemain mere rutine på Grand PRix niveau og ekvipagen har i vundet både Grand Prix og Grand Prix special ved det internationale stævne i Falsterbo og modtog desuden prisen for den mest harmoniske performance – well done!

Cathrine Dufour og Helgstrand dressage har i 2018 og indgået samarbejde, så Grønagergård vil fremover fungere som salgsstald for Helgstrand Dressage på sjælland.

Cathrine Dufour & Cassidy scorer 88,2% til FEI World Cup

 

Cathrine Dufour, Olof og Aff Ingdam-Lindgren til reception hos Cathrine efter EM i Stockholm.

Atterupgaards Cassidy med sin EM bronze-medalje.