Anna Zibrandtsen er en af de nye unge stjerner i dansk senior dressur. Hun var efter kun 5 måneders samarbejde med hingsten Arlando en del af sølvholdet ved EM i Göteborg 2017. Tilmed opnåede det nye makkerpar også ved EM en individuel 6. plads i Grand Prix kür.
Anna Zibrandtsen er debutant på det danske senior landshold, men hun er ikke et ubeskrevet blad i dansk dressur. Anna har i mange år været en del af det danske landshold, både som junior, ungrytter og U25. Anna har mange meritter og har taget medaljer ved bl.a. EM for Youngriders. Desuden fik Anna i 2011 prisen for Årets talent i dansk dressur.
Anna har siden 2011 redet hos Jan Brink og blev i 2013 tilbudt en plads i det svenske Knytkalaset, som under Kyra Kyrklund og Jan Brinks vinger, er med til at talentudvikle eliteryttere.
Anna bor og arbejder til daglig på familiens ridecenter – Bregnerødgaard – i Birkerød.
Anna var, sammen med Cathrine Dufour, udtaget til at repræsentere Danmark i den prestigefyldte konkurrence ”Saab Top 10” i Stockholm i december 2017. Ti af verdens bedste dressurryttere, som bl.a. tæller Isabell Werth, Patrick Kittel, Severo Jurado Lopexz og Helen Langehanenberg, kæmpede om en samlet præmiesum på mere end 1,5 millioner kroner.
Anna Zibrandtsen and Detroit wins YR freestyle – JBK 2013: