Sadel autorisation

INGDAM’S er autoriseret af en række sadelfabrikanter bla Passier, Prestige, Butet m.fl. til at foretage det fornødne ifm tilpasning af sadel under fabrikantens garanti. At få en autorisation kræver mange års bevis på korrekt fagligt udført arbejde i forhold til det enkelte sadelmærke. Autorisationerne findes at se hos INGDAM’S i Sadelhuset.

Passiers autorisation

Der findes enkelte Passier-forhandlere i Danmark, som er autoriserede til at foretage ændringer under Passiers garanti. Autorisationerne, som altid er skriftlige og udstedt specifikt til virksomheden i form af diplom/bevis, indehaves af INGDAM’S.

Passiers autorisation til INGDAM’S indebærer, at din sadel vil være omfattet af Passiers garanti, uanset om der skulle opstå en fejl på eller i sadlen som følge af bomændring, omstopning eller reparation hos INGDAM’S, nu eller på et senere tidspunkt. Det indebærer også, at din sadel ikke vil blive afvist af Passier eller at du selv kan komme til at betale for det fornødne – og sidst men ikke mindst, vil garantien stadig være gældende, hvis sadlen er tilpasset eller repareret af os.

Personale

INGDAM’S medarbejdere er erfarne hestefolk, uddannet hos og certificerede af Society of Master Saddlers. På vort værksted foretages ændringer og reparationer af faguddannede sadelmagere fra Society of Master Saddlers. Ændringer hos fabrikanten kan også foretages af de specialuddannede sadelmagerne hos de respektive sadelfabrikanter, som udfører arbejdet efter vore nøjagtige arbejdsbeskrivelser. Det anser vi, er den mest korrekte måde, idet der dermed sikres et præcist kvalitetsarbejde. Der anvendes altid original-materialer, og sadlens symmetri kontrolleres på formstøbt sadelbuk både før, under og efter arbejdet. INGDAM’S stopper aldrig sadler skæve, men anbefaler brug af speciallavet korrektionspad ved asymmetri hos hest.

At en sadel omstoppes eller bomændres af den samme person, som ser sadlen på hesten/ponyen, er ingen garanti for en god tilpasning eller for kvalitetsarbejde.

Ændringerne tager som regel mellem 3 dage – 2 uger afhængigt af ændringen.