Severo Jurado Lopez er en af de mest populære dressurryttere. De fleste dressurelskere husker nok turen ved De Olympiske Lege i Rio, hvor Severo med hesten Lorenzo (Lord Loxley x Rubin Royal) fejrede sin største præstation til dato med en 5. plads.
Severo er født og opvokset i Spanien nær Sevilla og har redet så længe han kan huske. Severo lærte, at ride efter principperne om den klassiske spanske ridning hos sin bedstefar. Bedstefaderen opdrættede andalusere, og kærligheden til hestene blev grundlagt her. En kærlighed, der voksende op gennem teenageårene. Som 16 årig besluttede han sig for at gøre ridesporten til sin levevej.
Som 18årig blev Severo indkaldt til det spanske cavalleri og her lærte han for alvor dressurens kunst. Han deltog ved EM som ungrytter og kom herefter til Tyskland for at fortsætte sin ridekarriere. Han endte dog hos danske Anne Van Olst i Holland. Det satte for alvor skub i Severo’s karriere og han fik sit første uforglemmelige 10-tal for en serie af ettere ved det store stævne i Aachen med Numberto (Negro x Ahorne.)
Severo mødte Andreas Helgstrand ved flere af de store stævner og i 2013 startede han hos Helgstrand Dressage. Med heste herfra har han fejret de hidtil største triumfer.
Han har bl.a. vundet UVM hele 3 gange med sølvmedaljehoppen Fiontini. Ekvipagen var total urørlige og sejrede både som 5, 6 og 7 års.
Severo kvalificerede og deltog ved OL i Rio 2016 med Lorenzo og opnåede den fornemme 5. plads på bare 6 måneders samarbejde!
Med hesten Deep Impact har Severo Jurado Lopez også opnået enestående resultater. Parret har deltaget ved både EM i 2017 og VM i Tryon i 2018.
Hos INGDAMS er vi stolte over, at have en ægte hestemand som Severo som sponsorrytter og vi er glade for det gode samarbejde.