Cathrine Dufour, Anna Zibrandtsen og Victoria Vallentin er gode forbilleder for dansk dressur

Dansk dressursport gør det fantastisk ude i verden. Også toppen af det unge dressur-Danmark er meget ambitiøs og er fuldt ud klar over vigtigheden af, at alt fungerer for og omkring ekvipagen for at præstationen kan blive optimal. Træning, træning og atter træning på en super hest eller pony gør det ikke alene. Den hårde konkurrence kræver et kvalificeret management. Fuld opbakning fra alle, ikke mindst fra familiens side, er også et absolut must. Til succes-opskriften skal tilsættes sponsorer, der på forskellig vis kan være med til at opnå resultaterne.

– Vi ved alle, at det koster mange økonomiske og tidsmæssige ressourcer at ride på top-plan, siger direktør Aff Ingdam-Lindgren, INGDAM’S. Mange forhold kan øve indflydelse på resultaterne. Der skal være fuld check på hver eneste detalje og intet må overlades til tilfældighederne. Sadlen, som er vort speciale, og udstyr i øvrigt er en vigtig faktor for hestens og rytterens præstation.

Gode ambassadører for sporten
Vi har langvarige relationer med vore kunder, og med Cathrine, Anna og Victoria har vi tillige haft en længere “forlovelsesperiode”. For os som sponsor, er det foruden flot ridning også vigtigt, at rytteren og hele managementet står for godt horsemanship, kvalitet og seriøsitet i det langsigtede perspektiv.

Ingen bredde uden top –og ingen top uden bredde
INGDAM’S har iforvejen et mangeårigt velfungerende samarbejde med HH Prinsesse Nathalie og med Andreas Helgstrand og har gennem mange år været sponsor til dansk ridesport. Ikke kun til store begivenheder som Dansk Varmblods Hingstekåring og DM i Dressur, men også mange rideklubber, paradressur og forskellige arrangementer har gennem årenes løb nydt godt af INGDAM’S filosofi om “at aktivt deltage til gavn for hestesporten”.
– Vi har netop indgået sponsoraftale med Dressurens Venner om den landsdækkende cup “Dressurens Venner-Cup”, der foregår på LA2 og LA5-niveau, fortæller Aff Ingdam-Lindgren. Vi har længe ønsket at kunne være med til at gøre yderligere for bredden i dansk dressurridning, så da forespørgslen fra Dressurens Venner kom, sagde vi straks “ja” til at deltage.

Om INGDAM’S:
INGDAM’S konstruerer og designer sadler og har gennem de sidste 25 år leveret specialsyede eller fuldt tilpassede sadler til alle typer af ryttere og heste, alt fra internationale top-ryttere til den helt nye rytter. INGDAM’S har udkørende sadelservice i Danmark og Sverige og håndterer mellem 1200 – 1500 nye og brugte sadler om året.

Om Catharine Dufour:
Har én for sin unge alder yderst imponerende meritliste allerede. Cathrine er siden 2004 blevet trænet af Rune Willum og kan blandt sine resultater bla tælle:
9 x Danmarksmester (6x indv.)
11 x Nordiskmester (5x indv.)
Dobbelt Europamester 2012
Cathrine Dufour er en af de 28 danske atleter, som Team Danmark satser på vil nå helt til tops på verdensplan.

Om Anna Zibrandtsen:
Er 19 år og har gennem de sidste år været bosiddende en stor del i Sverige, hvor hun har trænet hos Jan Brink på Tullstorp. Er nu flyttet tilbage til forældrene, der sidste år købte Bregnerødgård, som netop har gennemgået en meget stor ombygning og er et af de mest moderne ridecentre, der kan mønstres overhovedet. Anna trænes stadig af Jan Brink og kan blandt sine danske og internationale resultater tælle:
DM Juniorer 2012 i TCJ, ICJ og Kür
EM Junior 2011: Bronze individuelt og i kür. Sølv for hold.
NM 2011: Guld for hold, bronze ind. og sølv Kür)
ECCO-Cup 2011: Vinder af finale og samlet vinder

Om Victoria E. Vallentin:
Er 15 år og er som datter af Søren Vallentin født og opvokset med 4-benede. Victoria og hendes ponyer får undervisning af Søren, Andreas Helgstrand og Vibeke Degn Andersen.
Resultaterne omfatter blandt andet i 2012:
DM: Guld individuelt i dressur for kat. 1-ponyer og guld for hold med Aarhus Rideklub
NM: Guld individuelt i kür og guld for hold
NM: Sølv indviduelt i alm.program
EM: Bronze for hold og nr. 4 i det individuelle program og kür – kun 2 point fra bronze
Victoria modtog Årets Talentpris 2012 fra JBK og vandt i 2011 ECCO-Cup.

Comments are closed.